LURF logo 

Kristendomskundskab/Religion

Pinse

"Hvorfor fejrer vi pinse?" er der tit nogle, der spørger.
Ja, det kan man jo have så mange individuelle grunde til;
for de fleste er det vel en kærkommen pause i arbejdet.

Pinsen er både en kristen fest og en folkelig fest, hvor man mødes med familien eller danser med vennerne til den lyse morgen.

Den kristne pinse er placeret på samme tidspunkt som jødernes ugefest, der igen engang var høstfest for hvedehøsten.

I skolen er det oplagt at arbejde med det kristne kirkeårs fester og andre religioners fester.

Pinselilje

Pinsen i kirken

Pinsen er kirkens fødselsdag

Helligåndens komme til disciplene efter Kristi Himmelfart 10 dage tidligere.
Pinsens symboler er bl.a. ilden og den røde farve. Hvorfor mon det?

"Nu kom vor pinseliljetid"
Grundtvig skrev en salme til påsken, der hedder "Påskeblomst! hvad vil du her?".
Grundtvigs pinsesalme (en af dem) nævner også en blomst, nemlig pinseliljen. Den hedder "I al sin glans nu stråler solen" og har nr. 290 i Den Danske Salmebog. Resten af salmen kan læses på ovennævnte websted, hvor der også er en kommentar til salmen, forfattet af Kirsten M. Andersen. (Pdf-fil, side 28ff.) Eller i salmebogen eller på Den Danske Salmebog Online.

"I al sin Glans nu stråler solen,
livslyset over nåde-stolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
I Jesu navn en gylden høst."

Pinsen i folkekirken
Materiale om alle kirkeårets højtider. Også mulighed for en lille quiz.

Pinsen i skolen

Lærere i grundskolen
EMUs univers for lærere i grundskolen. Materiale om pinsen.
Det er oplagt at arbejde med kirkekårets fester i skolen. Det giver eleverne noget konkret at arbejde med samtidig med, at det bliver behandling af kristendommens "søjler".
Se også materiale om julen og påsken.

Skole-Kirke-Samarbejde i Sydthy Provsti
Undervisningsoplæg til skolerne om pinse. Udarbejdet til både skolelærere og præster med opfordring til at samarbejde mellem skolen og kirken.

Pinsen - religiøst og folkeligt

Historie-online.dk
Dansk Historisk Fællesråd. Læs om hvorfor solen danser og om pinseskovturen. Beretning om pisen anno 1903 og billede fra pinsefesten i det 19. århundrede.

Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
Bidrag fra lokalhistorisk forening. Hvordan fejrede man pinse engang - og hvad er "pinsesnittet"?

Bogen om pinsen
Af George Nellemann. Udgivet af Foreningen Danmarks Folkeminder 2003. Indeholder en samlet fremstilling af pinsens skikke og deres oprindelse, både den bibelske og den folkelige. Om den folkelige pinse kan man bl.a. læse om: Valborgfesten, Vollermisse eller Majfesten. Landsbykulturens pinse. Den festlige pinse: majvisen; sommer-i-by fester; gadelamsgilder; hyrdedrengenes pinsefester; pinseblus; gildesgårde, danseringe og pinsebakker; pinsebryllup.

Den jødiske fest 'shavuot'

Shavuot kaldes ogtså ugefesten. Ugefesten fejres til minde om lovgivningen på Sinaj bjerg. Det finder man udsagn om i Jubilæerbogen, der er et jødisk skrift fra Jesu tid, måske før. Men det er også tidspunktet for kornhøsten, der begynder med byggen og slutter med hveden. Jf. Gads Danske Bibelleksikon. Man kan sige, at det er en frugtbarhedsfest, der "historiseres" på den måde, at den får ny betydning ved at være fejringen af en af de "historiske" begivenheder. De kristne placerede deres pinse på det tidspunkt, hvor ugefesten lå.

Jødiske helligdage
En kort oversigt over de jødiske helligdage, således at ugefesten ses i sammenhæng med de andre fester.