LURF logo 

Medlemskommunikation 1, 2013

Det danske klassesamfund

Anmeldt af Claus Vang Petersen og Rune Riberholt,
Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol.

Det danske klassesamfund - et socialt Danmarksportræt
Af Lars Olsen, Niels Plough, Lars Andersen og Jonas Schytz Juul
Gyldendal 2012

Et nyt klassebegreb

Har Danmark stadig en arbejderklasse? I Det danske klassesamfund problematiseres det, at vi sjældent hører om arbejderklassen, da den ifølge forfatternes klassebegreb, som de har udviklet sammen med Heine Andersen, udgør 47% af den danske befolkning. I stedet for italesættes, i den offentlige debat, den tilstand, at vi alle er en del af middelklassen, lige bortset fra de marginaliserede. Forfatterne ønsker at vise et samfund med mange ulige strukturer. Hertil skaber de et klassebegreb, hvor overklassen og den højere middelklasse udgør 10% af befolkningen og arbejderklasse og underklasse udgør 66% af befolkningen.

Bogomslag

Derved decimeres middelklassen til at udgøre 24% af befolkningen. Det er en vigtig pointe for forfatterne, at vi ikke ligner hinanden, men derimod lever i adskilte verdener i forskellige boligområder, og vores børn går i forskellige skoler. Bogen forsøger at sætte fokus på den marginaliserede klasse og deres mulighed for at skabe et godt liv.

Statistisk undersøgelse

I undersøgelsesperioden 1985 til 2009 er underklassen vokset fra 18% til 20% af befolkningen. Skattereformer og skæv fordeling af indkomsterne på arbejdsmarkedet, har skabt øget ulighed. Fra 1985 til 2009 har en arbejderfamilie oplevet en fremgang af indkomsten på 45%. Til sammenligning har en overklassefamilie oplevet en fremgang på 133%.

Bogen er resultatet af et statistisk studie. Den viser præcise sammenhænge mellem flere ulighedsstrukturer og underbygger dem med overskueligt udarbejdede statistikker:

  • Sammenhængen mellem forældres økonomiske og kulturelle kapital differentieres i forhold til elevernes karakterer i dansk og matematik, fordelt på klasser.
  • Skillelinjer mellem byområder og provinsen.
  • Differentiering af provinsen: Sjælland, hvor de dårligt uddannede bor, og hvor man stiller sig tilfreds med et liv på forsørgelse, generation efter generation, sættes op i forhold til Vestjylland, hvor man kan klare sig selv, og får en uddannelse, fordi erhvervslivet har et socialt engagement, og ser sig selv som en del af et lokalsamfund. Den positive fortælling er Vestjylland og Nordjylland, hvor virksomhederne ser sig selv som en del af lokalsamfundet, og sørger for at uddanne de unge, der måske har svært ved skolen.
  • Skillelinjer mellem de uddannede og de ikke-uddannede.
  • Skillelinjer mellem boligejer og boliglejer
  • Skillelinjer mellem de bedste skoler og de dårligste skoler
  • Samfundet rummer mange modstillinger, og underklassen rammes hårdt af de ulige strukturer. De er mere kriminelle, har færre børn og sværere ved at finde en partner.

    Personlige fortællinger

Bogen rummer flere personlig fortællinger, for igennem det narrative at begrebsliggøre, hvordan klassetilhørsforhold påvirker den enkeltes liv. En gennemgående pointe er, at det stadig er hårdt at være en del af arbejderklassen. Der argumenteres for, at det faktisk er blevet sværere at være arbejder. Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet vanskeliggøres igennem reduktion af efterlønsgruppen. Men nedslidningen er stadig den samme. Når efterlønnen fjernes, er det med antagelsen om, at nedslidning ikke finder sted, og at mange af efterlønnerne hygger sig på golfbanen. Denne virkelighed er ikke arbejdernes. Det er journalisterne, og meningsdannernes virkelighed, som man påfører andre samfundsgrupper.

Historisk analyse

I modsætning til andre Lars Olsen-produktioner, bygger denne bog på en historisk analyse, der sammenligner 1985 med i dag. Den tager afsæt i, at alle taler om, at det er blevet bedre. Det forsøger den så at påvise, at det ikke er. For rigtig mange mennesker er det faktisk blevet værre. Sammenhængskraften i samfundet er på spil. I dag er det materielle i orden. Det er ikke det økonomiske, der er problemet. Det er den kulturelle kapital, der er problemet. Især fordi, at arbejderne stadig nedslides, og at negative strukturer stadig reproduceres og skolerne bliver mere og mere opdelte.

Analysen viser en overklasse, der fjerner sig mere og mere fra resten af samfundet. Når overklassens unge skal lære om de fattige, sker det i et globalt perspektiv, hvor man rejser til de fattige lande for at lære om de fattige. Man har ingen anelse om, hvordan den danske underklasses liv er. Man kender ikke nogen fra underklassen. Hvis man bor i et skoledistrikt med en dårlig skole – flytter man sine børn hen til en god skole.

På de 50 bedst stillede skoler er der i gennemsnit én elev fra underklassen. Men i de 50 dårligst stillede skoler er der ingen fra overklassen. Til gengæld er der 76% fra arbejderklasse og underklasse.

Der er ingen klassekammerateffekt. Det er de næst dårligst stillede, der skal rykke og udvikle de dårligst stillede.

Den historiske dimension, gør også op med nogle af de almindelige forestillinger i samfundet, om hvor meget vi har udviklet os fra tidligere. Ja, vi har fået det bedre økonomisk (som forfatterne lidt glemmer i deres analyse) men der er stadig ulighedsskabende strukturer, der afhænger af især uddannelsesniveau. Det har al betydning i skolesystemet, hvilken støtte eleven har i hjemmet.

Til sidst slutter bogen af med 5 løsninger, som vi har omskrevet til følgende:

  1. Fordelingspolitik skal på den politiske dagsorden
  2. By- og boligpolitik skal skabe et socialt blandet samfund
  3. Skoler og uddannelser bør indrettes på de manges børn og deres forudsætninger
  4. Arbejdsmiljøspørgsmål skal fylde mere i den offentlige debat
  5. Politisk skyttegravskrig om de udsatte og marginaliserede, hjælper dem ikke.

Bogen er ikke en debatbog. Det er et ensidigt indlæg, som har skabt sin egen analyseramme, der udstiller en del af befolkningen, og ensidigt finder alle de faktorer, der differentierer befolkningen.

Den fungerer godt som afsæt for diskussion. Evt. sat op overfor Kasper Støvrings bog: Sammenhængskraft, der i sin analyse lægger vægt på helt andre faktorer. Tilsammen vil de to bøger komplementere hinanden godt og kunne give forståelse for de vidt forskellige forståelser der er i samfundet af samfundets udfordringer.