LURF logo 

Medlemskommunikation 2, 2013

Studietur til Berlin

Studietur d. 11.-15. november, 2012, med et religionshold og et billedkunsthold. Indtryk og oplevelser fra en tværfaglig linjefagstur. Idé til kommende modulsamarbejde i den ny læreruddannelse?

Af Lektor Rose Maria Bering-Jensen, Professionshøjskolen UCC

En råkold søndag morgen i november mødte 35 forventningsfulde studerende og tre lærere op på Sjælør Station kl. 6. 15. Vi skulle til Berlin i 5 dage og til en pris af 1198. kr. pr. næse for både bus, hotelophold inkl. morgenmad hos Skan rejser. Vi tre lærere på Blågaard/Kdas havde længe talt om at tage af sted sammen til denne storby, som har så meget at byde og hvor hvert fag kunne lægge et fagligt snit, der tilgodeså deres særlige faglige kontekst. Niels Bundgaard og jeg havde med linjeholdet arbejdet med det onde som tema både eksistentielt, religiøst, filosofisk og historisk med et udblik til jødedommen, så vores faglige snit var - Holocaust og dens konsekvenser.

Vi ankom om eftermiddagen og vandrede straks til Rigsdagsbygningen efter indkvarteringen. Det var lykkedes at få gratis entre til at komme ind og se Norman Fosters flotte kuppel over Rigsdagsbygningen. De fleste tyske museer er meget gavmilde og giver gratis entre, hvis man mailer til dem og fortæller om sit ærinde.
Vi var heldige at komme ind ret hurtigt, idet der ikke var lange køer som der plejede at være. Søndag eftermiddag i november tiltrækker ikke voldsomt med turister. Fosters kuppel er imponerende med spejlcylinderen, der reflekterer lyset ned i det tyske demokratis hjertekammer.
Derefter vandrede vi videre ned mod Holocaust Denkmal - Mahnmal, som er mindesmærket for de jøder som nazisterne dræbte i årene 1933-1945. Mindesmærket er tegnet af den amerikanske arkitekt Peter Eisenmann og dækker et areal på 19.000 m2 med en labyrintagtig opstilling af betonklodser i forskellige højder. Vi opfordrede de studerende til at gå ind alene i labyrinten og mærke, hvordan kunstværket kan påvirke sanserne.
Det er en gigantisk walk-in skulptur, der er ingen tydelig begyndelse eller vej ud igen. Skulpturen lægger op til individuel refleksion og tilegnelse, hvor den enkelte må finde sin egen vej i forhold til erindringen. Mindesmærket bidrager til fortsat at stille spørgsmål end det giver klare svar og løsninger.

Holocaust Denkmal - Mahnmal

Alle var enige om efterfølgende, at det gav en stemning af noget skræmmende, uhyggeligt og ensomt. Mindesmærket har sandsynligvis en forskelligartet effekt afhængig af, hvornår på dagen man går rundt i det. Vi var der hen under skumringstid, hvor ingen børn sprang rundt på klodserne. En adfærd, som byens borgere diskuterer og er uenige om, hvor vidt er tilladelig eller upassende overfor erindringen af ofrene. Der findes et informationscenter under jorden se for nærmere oplysninger www.holocaust-denkmal-berlin.de
Desværre var dette informationscenter lukket da vi ankom sent på eftermiddagen.
I bogen "Medborgerskab- et nyt dannelsesideal" I kapitlet om Medborgerskab i skolens fag (Korsgaard, Sigurdsson, Skovmand, 2007) kan man læse mere om mindesmærker og erindringspolitik vedr. studiebesøg hvor fokus er erindringspolitik, symboliseringsprocesser og medborgerskab.

Næste morgen drog vi mod nord til det gamle Østberlin for at se Gedenkstätte Berliner Mauer som er mindesmærket for østtyskernes opførsel af Berlinmuren, som påbegyndtes i 1961. I dag er alle spor af muren omhyggeligt fjernet og kun små rester af muren er bevaret. En af disse er langs Bernauer Strasse, hvor man kan se den fire meter høje mur og "dødszonen" hvor vagter patruljerede med hunde. Et vagttårn ud af de i alt 293 vagttårne er bevaret her. Muren stod i 28 år og 5000 mennesker flygtede, men 192 mennesker blev dræbt under flugtforsøget, hver enkelt af dem er portrætteret med et billede på en jernmur.
Det var bevægende at gå rundt og se, hvordan der lå friske roser ved billederne og muren. Murens historie er også en del af vores samtidshistorie og ikke så fjern!

Billedvæg

De mange der forsøgte at flygte over muren men som aldrig nåede over

Billedvæg, portræt af en skolepige

Muren fortæller om livsskæbner der sluttede brat ved muren

Eftermiddagen skulle vi tilbringe på det store jødiske museum tegnet af Daniel Libeskind, som også har tegnet vores eget jødiske museum, der ligger på Slotsholmen i København se www.jewmus.dk.
Jüdisches Museum Berlin ligger i Kreuzberg og er enormt og med mange interaktive aktiviteter så der skal afsættes rigtig god tid til besøg mindst 3-4 timer. Se www.jmberlin.de.

På museet bliver hele den jødiske kultur og religion præsenteret i et europæisk perspektiv. Der lå i middelalderen tre jødiske centre i Speyer, Mainz og i Worms. Martin Luther skulle have været blevet inspireret til sin reformering af skole og pædagogik af datidens jødiske undervisningspraksis hvor både drenge og piger, rig eller fattig modtog undervisning og var derfor i stand til selv at læse i den hellige skrift.
Museet er så rigt på både information og på oplevelsesstemninger at det kræver nærmest en særlig museumsdidaktik at overveje inden besøget. Særlig den israelske kunstner Menashe Kadishmans installation Shalektet (faldne blade) af de 10.000 ansigter, som er skåret i stål maner til eftertanke. Gulvet runger og lyden er skærende når man træder på de klirrende skiver i bogstaveligste forstand føles det som at træde på de ofrenes liv. Nogle tog mod til at gå på det og andre afstod.

Shalektet

Shalektet (faldne blade)

Vi diskuterede på holdet efter besøget hvad det fordrede af overvejelser i forhold til en studietur. Hvad vil man, at de studerende eller eleverne skal have ud af besøget? Skal der være nogen pejlemærker eller skal det være en individuel stemningsoplevelse uden forhåndsviden? Se vores ideer som er udarbejdet sammen med de studerende og som de studerende har arbejdet videre med på en net portal. Se www.studieturen.dk.
Her ligger også en del billeder fra turen taget af de studerende.

Efter det jødiske museum var der efterfølgende nogle studerende som drog af sted for at se Neue Synagoge i Oranienburger Strasse. Efter datidens bygningskonstruktion en milepæl i 1800 tallet. Denne smukke og spændende bygning var Berlins største synagoge indtil Krystalnatten natten mellem d. 9. og d. 10. november 1938 hvor tusindvis af synagoger, kirkegårde samt jødiske hjem og butikker blev plyndret og brændt ned. Synagogen blev fuldstændig genopført i 1988 og står i dag i gaden og skinner med sin smukke guldkuppel og to tårnes mindre guldkupler. Synagogen fungerer ikke som synagoge men som museum og er et besøg værd.

Synagogens facade

Synagogens facade

Mindeplade

Næste dag var afsat til introduktion til Humboldt brødrenes dannelsestænkning med udgangspunkt i Altes Museum på Museumsøen. Altes Museum er tegnet af arkitekten Karl Friedrich Schinkel og regnes for en af verdens smukkeste nyklassicistiske bygningsværker. Her var billedkunst på banen og dannede en sammenhæng med udtrykket fra bygningerne og den nye opfattelse af mennesket og verden.
På vejen til Altes Museum gjorde vi stop ved kunstneren Käthe Kollwitz' skultptur i monumentet Neue Wache. En skulptur som er en moderne pieta, som kansler Helmut Kohl i 1989 valgte en kopi af til at symbolisere fællesskab og forsoning mellem ofre og gerningsmænd, øst og vest. En skulptur som i Kohls optik skulle symbolisere et universelt billede på tab og sorg, men skulpturens kristne konnotationer gav startskuddet til at diskutere, hvordan og i hvilken form man skulle erindre ofrene fra de nazistiske forbrydelser. Den offentlige debat om dette resulterede i mindesmærket Holocaust Denkmal-Mahnmal som blev indviet i 2005 og som holdene startede ud med at se den første dag.

Altes Museum rummer en fantastisk samling af både græsk, romersk og etruskisk antik kunst. Et af højdepunkterne for de studerende var rummet med de religiøse votivgaver udformet som både mandlige og kvindelige genitalier. Desuden var der motiver på små olielamper der virkede temmelig provokerende på de studerende med baggrund i debatten om pædofili. Historikeren og filologen Allan Lund giver i sin bog "I seng med romerne" (2005) et nøgternt overblik over de mange særheder og uhyrligheder, der forekom naturligt før den kristne seksualmoral. Et perspektiv som sætter Paulus og hans lastekataloger i relief. Desværre måtte vi træffe det valg at droppe at se den prægtige Ishartarport og processionsvejen, som fører op til den. Porten som sandsynligvis blev bygget i Nebukadnezars 2's regeringstid (604-562 f. Kr.). Samlingen som befinder sig på Pergamonmuseet rummer verdens rigeste samling af bygningsdele, skulpturer og smykker fra Babylon, Iran og Assyrien. Her befinder hele det gammel Testamentes referencehistorie.

Studerende foran Altes Museum

Der lyttes til den humboldtske dannelsestænkning uden for Altes Museum

Om eftermiddagen blev de to hold opsplittet idet billedkunst fortsatte på galleriudstillinger og religionsholdet tog til Gendarmermarkt. En af Berlins smukkeste pladser anlagt i slutningen af 1600 tallet og med de to kirker den franske og den tyske domkirke. Den franske er bygget af huguenotterne som havde søgt tilflugt i det protestantiske Berlin efter udvisningen af Frankrig efter Nantes ediktet (1598) som havde givet dem trosfrihed. Ediktet blev ophævet af den stærkt katolske Ludwig d. 14. ende i 1685.
Den calvinistiske strenge byggestil og interiør som prægede kirken gav anledning til at diskutere og overveje med de studerende den efterfølgende tidsepokes opfattelse af renlighed og minimalisme som bl.a. var nazisternes udgangspunkt for deres opfattelse af det sunde menneske.
I den franske domkirkes tårn findes et huguenotmuseum, der fortæller historien om huguenotternes skæbne i Frankrig. Der er i kirken hver dag en 20 minutters andagt omkring middagstid, som vi blev bekendt med af organisten og som tilføjede; vi var meget velkomne til at deltage i denne.
De studerende var sultne og utålmodige idet resten af eftermiddagen var afsat til fri eftermiddag. Så det endte med at vi to lærere Niels Bundgaard og jeg sad på kirkebænken og fik for fuld udblæsning hele Apokalypsen fra Johannesevangeliet kapitel 20 på tysk. Meget apropos i forhold til undervisningens fokus for holdet med det onde, men uden én eneste studerende. Det var en smuk og enkel andagt og en interessant detalje oplevede vi, at vi reagerede på næsten per automatik. Vi ville rejse os under velsignelsen og læsningen af evangeliet, men det gjorde man sandelig ikke hér!

Resten af eftermiddagen var som sagt afsat til fri disposition, men om aftenen var der bestilt bord til begge hold på Clärchens Ballhaus. Et meget folkeligt dansested, hvor der er spisning og danseundervisning, hvorefter der er fri dans for alle senere på aftenen. Stedet ser næsten ud som da det åbnede i 1913. Det er et herligt sted der emmer af verden af i går og som absolut er et besøg værd. Se for nærmere information på www.ballhaus.de.

Den næstsidste dag skulle begge hold arbejde tværfagligt med hinanden på museet Hamburger Bahnhof. Dette museum som oprindelig blev opført som en jernbanestation i 1847 anses i dag for at være et af Europas bedste museer for moderne kunst, hvor film, video, musik og design er udstillet side om side med malerier og skulpturer. De studerende fik som opgave at blande sig med hinanden og fik en enkel opgave med ud. På baggrund af et særligt udarbejdet museumsdidaktisk materiale skulle de forsøge at kommunikere med hinanden i forhold til kunstværket. Materialet var "Nøddeknækkeren" 10 metoder til arbejde med samtidskunst i folkeskolen for 4.-10. klasse. Materialet kan hentes på www.mfsk.dk under undervisning og igen under 'undervisningsmaterialer'.
Det blev meget vellykket og især fordi udstillingerne ramte mange eksistentielt. Der var bl.a. en udstilling af Martin Honert som hed "Kinderkreuzzug". Udstillingen bestod af forskellige opstillinger af bl.a. figurer i polyester, der illustrerede tankeforestillinger, oplevelser og erindringer fra barndommen.

Figurer fra "Kinderkreuzzug"

Der var også en ualmindelig stærk videoafspilning af forskellige ansigter, som alle havde oplevet dødstab i forbindelse med Israel-Palæstina konflikten på begge sider. Videoinstallationen hed "The Other Side" af Ingeborg Lüscher. Videoen vekslede mellem tre afsnit, hvor ansigtet afspejlede følelserne i forbindelse med tre spørgsmål som var blevet stillet og som deltagerne skulle tage stilling til og tænke på. De tre spørgsmål var: 1. Think who are you, your name, your origin. 2. Think what has the other side done to you. 3. Think can you forgive it.
Ansigterne i videoinstallationen afspejlede på mange måder den appel, der udgår fra den Andens ansigt som den franske filosofs Lévinas har bidraget med til etikken i det 20. århundrede. Hans etiske tænkning som bygger på hans egne Holocaust-erfaringer.

Studerende i diskussion

Der arbejdes på tværs af faglige grænser. Den kommende religionslærer fortæller!

Det var det spor som vi fulgte om eftermiddagen hvor de holds veje skiltes igen. Vores studerende ville gerne se en kz- lejr og den eneste mulighed inden for rimelig afstand fra Berlin, er Sachsenhausen som ligger ca. 40 km nord uden for Berlin. Massedeportationerne af jøderne fra Berlin foregik i fuld offentlighed og må have konfronteret berlinerne med spørgsmål, der ikke var til at undvige; hvorfor skulle jøderne deporteres, hvor skulle de hen, og hvad skulle der ske med dem? Eftertiden har afdækket at mange forsøgte at fortie og fortrænge hvad der skete med deres tyske medborgere af jødisk baggrund.

Det er ikke vanskeligt at komme til Sachsenhausen med S-tog og dernæst med bus eller taxi det sidste stykke i byen Oranienburg hvor lejren ligger. Lejren blev bygget af nazisterne i 1936 og blev befriet af russerne i 1945. Op imod 200.000 mennesker har været indespærret i lejren og det skønnes at ca. 30.000 mennesker er omkommet i lejren enten ved sygdom, sult eller masseudryddelse. Vi læste på informationen at de dødes aske blev solgt som gødning til de omkringboende!

Det er overvældende så megen dokumentation der er i form af gamle dokumenter, genstande, billeder som lejren opviser, desuden er flere af bygningerne blevet restaureret. En likviderings afdeling med henrettelsespelotoner og ovne står som tavse vidnesbyrd om historiens gru. Lejren giver et dystert og skræmmende billede af politikken og menneskesynet som prægede det nazistiske regime. Man får også en fornemmelse af, at den megen dokumentation også er et modsvar til den Holocaustfornægtelse som trives alt for godt. Dødmarchen fra Sachsenhausen i krigens sidste måneder er en af de mest veldokumenterede marcher, hvor SS-mandskabet drev fangerne ud fra lejre der måtte opgives og rømmes. Fangerne fra Sachenhausen måtte gå 130 km til Raben Steinfeld ved Schwerin, hvor fangerne senere blev befriet af den Røde Hær. Over en tredje del af de 18.000 fanger der blev beordret af sted, døde eller blev dræbt undervejs. I lejren i dag kan man se langs en slags allé der fører op til hovedindgangen store fotoopsatser, der viser billeder fra dødsmarchen.

Hovedindgang ved Sachsenhausen

Vejen ind til hovedindgangen i Sachsenhausen

Der er to bøger som kan anbefales at læse i forbindelse med besøget i Berlin og i Sachsenhausen. Først og fremmest selvfølgelig Primo Levi's "Vidnesbyrd" (2012) Denne udgave samler Levis tre bøger om Auschwitz, hvor særlig "Hvis dette er et menneske" skal fremhæves. Men også i De druknede og de frelste skriver Levi om sin korrespondance med tyske læsere efter bogens udgivelse i Vesttyskland i 1959. I kapitlet Breve fra tyskere gives et sjældent indblik i en samtale, hvor forsøget er at forklare og forstå, men konklusionen er Forsøg ikke at forstå - som der stod på bunden af en madskål som en medfange havde ridset i sin skål, hvor de andre havde ridset deres navn eller fangenummer. Når man læser Levis bog er der ingen tvivl om, at han sandsynligvis begik selvmord i 1987. Han skriver "…vi , de overlevende er ikke de sande vidner. Denne ubehagelige tanke er kommet til mig lidt efter lidt (…) Vi overlevende er ikke alene få, men tilhører også en anormal minoritet. Vi er dem der på grund af udnyttelse eller snedighed eller held ikke nåede bunden" (s. 425) De mange millioner nåede bunden.
Skammen over at ophæve alle moralske målestokke og blive fornedret til et "dyrisk stade" og vælge egoismen, der bevirker overlevelsen sidder i kødet og sjælen på Levi. Bogen er et stærkt vidnesbyrd om den menneskelige eksistens. Køb den og læs den! Den kan tåle at blive læst igen og igen! Særlig afsnittet Skammen er velegnet at læse med de studerende.

Dernæst Karl Christian Lammers "Vejen til Auschwitz" (1999) der bekriver den udvikling og den politik, der resulterede i det brutale og usammenlignelige folkedrab. Bogen giver en overskuelig, kort og klar skildring af faserne i den politik, der blev indledt i 1933 med Fuldmagtsloven, der gav regeringen bemyndigelse til at definere, hvad der var legalt og ikke-legalt. Fuldmagtsloven gjorde det muligt for regeringen at indlede en jødepolitik, der diskriminerede borgerne. Lammers skriver sin bog: "Hvis vi skal fæste lid til de mange indberetninger om stemningen og holdninger i den tyske befolkning, ser det ud til at have været acceptabelt for store dele af den, at de tyske jøder blev diskrimineret og dermed henvist til en status som andenrangs borgere, hvis det bare foregik "legalt" og "ordentligt". Samme indstilling findes hos kirkerne og andre organisationer og institutioner som f.eks. hæren." (s.28)
Det er rystende læsning at følge den lovgivning, der resulterede i det systematiske industrielle massemord som bliver indledt i 1941 på jøderne i de besatte områder i Østeuropa.

De studerende udtrykte efter besøget på den lille trøsteløse café, der ligger ved siden af lejren: "Hvordan kan man bo hér?" Ja, vi stillede os selv det spørgsmål, hvordan kan man gå på arbejdet hér vidende om den afstumpethed og menneskeforagt som har foregået på stedet. Hertil skal siges at kz-lejren ligger i et bebygget område med store villaer lige op til indgangen.
Vi blev enige om, at de var pisket til at bo dér idet de sandsynligvis ikke kunne sælge deres boliger. Spørgsmålene afspejler den frustration over de oplevelser som lejren giver én. Sproget slår ikke til at beskrive dette som er ubeskriveligt. Det overskrider enhver forestillingsverden at forestille sig dette barbari.

to trætte lærere

Den trøstesløse café. Lærerne trænger til noget at styrke sig på efter besøget i kz-lejren

Turen var tilrettelagt som en tur for linjeholdet i kristendomskundskab/religion et turbo hold, som Niels og jeg kalder dem, idet deres forløb jo kun er på ét år og de består af merit studerende, enkeltfagsstuderende, 3. årgang og 4. årgangsstuderende. En udfordring at få de studerende til at fungere sammen og da er en kort studietur til Berlin en oplagt mulighed.
Vores studietur gav inspiration til at tilrettelægge en anden studietur men nu i stedet for KLM hold og efter påske tager jeg af sted med studerende fra to KLM hold, et daghold og et aftenhold. Berlin er så oplagt en by at besøge idet der er så mange perspektiver at inddrage vedr. medborgerskab, religion og kultur. I forbindelse med vores tur skal de studerende læse et uddrag af den genudgivne reportagebog af den unge journalist Stig Dagermann, som i 1946 blev udsendt af avisen Expressen for at skrive om sammenbruddets Tyskland. Bogen Efterår i Tyskland (1947-2013) giver 12 øjenåbnende reportager fra ruinerne af de allieredes sejr over Det Tredje Rige. Gennem Dagermanns øjne bliver det til en universel skildring af et samfunds og menneskers overlevelsesevne på trods af alt.
Forhåbentlig vil vi opleve foråret i Berlin selv om rejsens start vil være grå og kold i litterær forstand idet fundamentet vil være den "afgrund under den vestlige kultur" som Safranski (2000) skriver i sin bog: Det Onde eller Frihedens drama.

God tur til Berlin – måske i en KLM modulisering med andre faglærere?