LURF logo 

Medlemskommunikation: Anmeldelse

USA - Historie, samfund, religion

Anmeldt af Lise Søelund

Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA - Historie, samfund, religion. 330,50 kr. 240 sider. Systime 2015.

Man kan drømme om meget, for der er den amerikanske drøm, enhver svigermors drøm, drømmekagen og drømmeprinsen, men man må ikke glemme, at mareridtet også er et drømmescenarium. Spørgsmålet om den amerikanske drøm er levende, om man udlever denne drøm, om hvor den evt. lever bedst, og om den er gået over i sin mareridtsagtige modsætning, behandles dygtigt i bogen om USA. I tiden op til præsidentvalget i USA er det relevant og interessant at få belyst historien om det store land, og det får man med forfatterne Thor Banke Hansens og Andreas Bonne Sindbergs pædagogiske bog. Der er historie, samfund og religion på dagsordenen, og herunder de for landet så afgørende temaer som slaveri, borgerrettigheder, kriminalitet, social ulighed og civilreligion, der tydeligt angiver, at det, der er en drøm for nogen er mareridt for andre. Amerika stod tidligt i dets historie som forbillede for resten af verden med deres demokratiske statsopbygning, og så er der alt det andet amerikanske, der smitter af på hele verden i form af film, filmstjerner og filmen, der knækkede, da et Wall Street Krak blev en kendsgerning.

 

Det var Obama, der i sin sejrstale, da han vandt præsidentvalget første gang, sagde, at man måtte kræve den amerikanske drøm tilbage, for den var at betragte som en tidløs overbevisning. Bogen om drømmen og USA er et undervisningsmateriale, der kan bruges af alle unge, der har de tre fag på deres skema. Der er en mængde fine anskueliggørende grafer og tegninger, der er indrammede citater og gode opgaver, som man kan øver sin viden på, men som det altid er med den slags pædagogiske hjælpemidler, så kan det samtidig hæmme den gode læsning noget, fordi man bliver afbrudt af de mange kasser og velmenende forklaringer, men det mener de unge muligvis ikke. Der er introduktion til historie, samfund og religion, og der er temaer og tendenser, der har vist sig gældende i og afgørende for USA og dets befolkning.

En sort præsident i et land, hvor alt har været gennemlevet lige fra slaveri, borgerkrig op til nutidens raceuroligheder, var for mange en kamel at sluge og for modstanderne en stort skridt ud af den rigtige vej imod den eftertragtede drøm. Det var europæerne, der oprindeligt formede USA, og på mange måder, har det siden været USA, der formede verden. Først troede Columbus, at han havde fundet Indien, og derfor kaldte man de indfødte for indianere, hvilket de stadig hedder, også selvom man snart fandt ud af, at det var Amerika, Columbus havde lagt til ved. Endnu senere fandt man ud af, at endnu tidligere, og det vil sige 500 før Columbus, havde vikingerne med Leif den lykkelige i spidsen faktisk været omkring Amerika, men landet blev hverken opkaldt efter Leif eller Columbus, for det fik navn efter en anden opdagelsesrejsende, der hed Amerigo Vespucci. Så gik det løs med at indvandre til, indføje sig i og indtage det enorme kontinent, der var ganske tyndt befolket, og hvor der var en befolkning, gjorde man sit til at udslette eller udvise den til små reservater, der var reserveret til små kår. Det blev for nybyggerne eller de nye borgere i USA idéen om et frit og selvstændigt USA, der vandt indpas i kolonierne, og den 4. juli 1776, blev Den amerikanske Uafhængighedserklæring underskrevet. Her står eksempelvis, at alle mennesker er skabt lige og har retten til liv, frihed og stræben efter lykke.

Den lykke, som præsident Obama kunne vise, at han havde opnået, men som mange blodige år og menneskeliv forinden kunne dokumentere som værende en lang og umenneskelig vej, hvor lighed og frihed absolut ikke havde været et kendetegn:

  At være sort i kolonitidens Amerika var for det store flertals vedkommende ensbetydende med at være slave. Der findes eksempler på frie sorte mænd, men langt størstedelen af Amerikas sorte indbyggere var slaver. Slaverne blev primært anvendt til arbejdstungt landbrugsarbejde på store plantager i de amerikanske sydstater. I særdeleshed var bomulds- og tobaksplantagerne store aftagere af den frivillige arbejdskraft. Slaver blev betragtet som privat ejendom. Det betød bl.a., at det alene var op til ejerne at bestemme, om en slave skulle sælges til andre slaveejeren. Slaverne havde ingen rettigheder. (s.24)  

Nogen var mere lige end andre og mange, der var født med en tilsyneladende forkert hudfarve havde slet ingen rettigheder. Det er et af de punkter, hvor man som lærer kan sætte fokus på, at også Danmark var med i den umenneskelige trekantshandel, hvor vi sejlede fra København til Afrika, for så at fylde det store skib med sorte mennesker, der, såfremt de overlevede den lange sejltur, blev sat af og solgt på De Vestindiske øer, og så var det penge nok til at købe gode sager i form af rom, krydderier, bomuld og tobak, der blev solgt til en god pris, når man igen var tilbage i Københavns havn. Vi har meget fokus på Tysklands grumme handlinger under 2. Verdenskrig, men kunne lige så godt formidle vores egen sorte samvittighed, som del i den sorte slaverihandel. Som USA slet ikke stod alene med.

Bogen er naturligvis meget mere end det, og den kan bestemt anbefales, fordi den kommer vidt omkring amerikansk lovgivning, religion og særlige personligheder som Martin Luther King. Jeg synes, at også alle vi andre almindelige mennesker kan have fornøjelse og blive mere vidende af, at få repeteret historien og blive mere dus med samtidshistorien ved at læse det fine værk om USA, men ellers er den primært rette på gymnasieelever og studerende.

Lise Søelund, idéhistoriker og forfatter.