LURF logo 

Medlemskommunikation: Anmeldelse

Den etiske virkelighed

Anmeldt af Lise Søelund

Christian Lund: Den etiske virkelighed. Moral- og religionsfilosofi om det gode og det onde
249 kr. 227 sider. Frydenlund 2016.

Man kan være virkelighedsfjern, begive sig ud på en virkelighedsflugt, for i virkeligheden kommer virkeligheden altid bag på en. Man er nødt til at skelne mellem drøm og virkelighed, mellem fantasi og virkelighed, eller fiktion og virkelighed, og så skal man i øvrigt altid sikre sig, at det alt sammen har hold i virkeligheden. Snart må man se den barske virkelighed i øjnene, skelne mellem den historiske og virtuelle virkelighed, og så må man ikke glemme den altid bagved liggende etiske virkelighed, som forsøger at guide os mellem to andre modsætninger i form af det gode og det onde, der er afgørende vigtige i samlivet mellem mennesker.

Etikkens mange vinkler

I bogen "Den etiske virkelighed" med undertitlen "Moral- og religionsfilosofi om det gode og det onde" skrevet af Christian Lund og udgivet af Frydenlund, får vi nogle gode teorier om den altid aktuelle og relevante problematik om, hvad der er godt og hvad der er ondt. Det er en lærebog til fagene filosofi og religion på ungdomsuddannelserne, og den er bestemt brugbar til læring på de felter. Den er simpelthen opdelt i det gode og det onde, så kan man straks se, hvad man mest er til, og der er en række typer etik som metaetik, normativ etik, utilitarisme osv., og vi kommer forbi de helt tunge drenge på det område som Kant, Satre og Aristoteles samt de bibelske vinkler på etikken. Filosofferne er aldrig enige om, hvorvidt der eksisterer en etisk virkelighed, så titlen i sig selv kan snart give anledning til større diskussioner.

Der er også noget med begrebet moral, der sniger sig ind i de samme diskussioner, fordi man ofte bruger etik og moral i flæng, men mange forsøger alligevel, at lave en skelnen: "Undertiden skelner filosoffer og fagfolk mellem moral, brugt om konkrete regler, handlinger og holdninger, og etik som en betegnelse for teoretiske overvejelser og begrundelser for moralen. Mens moral er betegnelsen for de mere eller mindre konkrete regler og holdninger, der regulerer vores adfærd inden for en given social-historisk kontekst, angår etik altså tænkningen eller filosofien om moralen." (s. 15-16). Hertil kan føjes, at etik stammer fra det græske ethos, mens moral kommer fra det latinske mos, og de betyder begge skik og sædvane, så den eneste forskel er umiddelbart, at der er tale om to forskellige sprog. Så når man siger, at noget er etisk-moralsk, må det vist være en form for stammen eller gentagelse af det samme ord.

Fra antikken til i dag

I alle religioner og kulturer gøres der overvejelser om det gode og det onde eller de etiske værdier, og jøde- og kristendommen har altid anset Gud for en slags autoritetskilde på det område. Skønt debatten om de etiske spørgsmål er oldgammel, så kan den næppe være mere intens, end tilfældet er i dag, hvor vi så småt bliver vores egen autoritetskilde, eller vi begynder at stole på vores egen dømmekraft. Den rette handlemåde er identisk med det etiske eller hvad, der er rigtigt eller forkert, og man kunne godt bruge en Gud i disse spørgsmål, for det gælder abort, aktiv dødshjælp, livsforlængelse, kunstig befrugtning og en masse aktuelle spørgsmål, der kommer i takt med, at vi bliver mere og mere dygtige til behandling og at komme liv og død til undsætning eller nærmest være vores egen Vorherre.

Der er originaltekster fra filosoffer og teologer, der er fine indrammede hovedpointer som Kants kategoriske imperativ, og der er opgaver eller spørgsmål til samme tekster og pointer. Det er inspirerende at bladre, men også at nærlæse de mange etiske tilgange gennem historien, som eksempelvis om mennesket indgår som et led i naturen eller den utilitaristiske John Stuarts Mills påstand om, at handlingers etiske kvalitet afhænger af de gode eller dårlige konsekvenser, de får for mennesker. Utilitarisme er nemlig nytteetik, og de dårlige handlinger mindsker lykken, mens de gode handlinger optimerer den. Så enkelt kan det også siges. Kant derimod ønsker, at man ikke blander nytte og konsekvenser ind i den etiske tænkning, for etikken er i hans optik noget lovmæssigt og altså kategorisk.

Ondskab

"Fordi ondskaben ofte erfares som meningsløs, ubegribelig og fornuftsoverskridende, er den på én gang omgærdet af en mystisk tiltrækning og en frastødende rædsel. Måske er det netop erfaringen af ondskabens uhåndgribelighed og uforståelighed … At forklare det onde ville da være som at gribe ud i det tomme intet." (s 136). Det kan dog anbefales, at man i første omgang griber efter Lunds bog, for den gør virkelig en seriøs bestræbelse på, at gøre os bedre til at begribe noget af det uforståelige og meningsløse, så den kan i høj grad anbefales til uddannelsesbrug, men jeg synes tillige, at almindelige mennesker og læsere sagtens kan sætte sig til aftenkaffen med bogen og gøre sig nogle etiske studier ved samme lejlighed.

Lise Søelund, idéhistoriker og forfatter.