LURF logo 

Medlemskommunikation: Anmeldelse

Begrebsnøglen til religion

Anmeldt af Lise Søelund

Begrebsnøglen til religion - teori og metode
Af Tine Markvad Rask, Carsten Lykke-Kjeldsen, Tine Overlund Roost, Hans Wagner og Bodil Junker Pedersen.
269,95 kr., 149 sider. Systime 2016.
Bogen fås også som iBog.

Nogle gange har man ikke det ringeste begreb om tingene, fordi det er et vidt begreb eller et ukendt begreb, men man gør sig næppe noget begreb om, hvor mange begreber, der findes, før man har begrebet det. Det gør man imidlertid, når man får "Begrebsnøglen til religion" i hånden, og det er rent guf for en idéhistoriker som undertegnede, for et begreb er netop en idé eller noget uhåndterbart, som man kan spore tilbage i historien igennem forskellige fagområder med indflydelse på vores hverdag og religion. Man skal nok bruge bogen som en slags opslagsværk, men for mig, der er lidt miljøskadet ud i begreber, så måtte jeg læse den fra enden til anden, og det kunne da også fint lade sig gøre.

Faglige begreber

Bogen giver indsigt i og overblik over de faglige begreber i religionsfaget, men umiddelbart kan man ikke undgå at begreberne også har deres betydning på andre områder, og den bibetydning skal man blot glæde sig over at få med. Der er dybtgående definitioner af de enkelte begreber, mulighed for at få lidt af vide om forskningen på feltet og masser af øvelser, man kan bruge på sig selv og hinanden. Det er en lærebog til gymnasierne, men den burde stå i enhver stuereol, fordi den bare sætter de svære begreber ind i den rette kontekst og forklarer dem på et tilgængeligt sprog. De elevaktiverende øvelser kunne man også bruge som et familiespil for at træne vores forståelse i alle de ord, som vi ofte smider rundt om os med, men måske aldrig har tænkt nærmere over. Det hele er fint listet op i alfabetisk orden, så man kan finde Civilreligion, Deprivation, Dualisme, Etik osv., hvis man et lille øjeblik skulle være i tvivl om, hvad der gemmer sig bag de begreber.

Overskuelighed

Man får i hvert kapitel først en overskrift, der er selve begrebet, så en introduktion hertil, og i en gul ramme får man de træk, der er typiske for begrebet, en pædagogisk oversigt hertil eller en opdeling heraf i forhold til forskellige situationer. Endelig kastes man så ud i diverse øvelser omkring begrebet og bliver til slut vejledt i, hvilke andre kapitler i bogen, der kunne have relation hertil. Mange fine billeder gør også læsningen lettere og tilgangen mere forståelig. Et opslag under myte: Myte er et centralt religionsfænomenologisk begreb. Myter er ofte "tidsløse" fortællinger, der udspiller sig i en fjern fortid, urtid, eller i særlig tilfælde en fremtid, men de kan også udspille sig i "normal" historisk tid. De fortæller noget, som ligger ud over tiden "nu og her". Myter kan handle om skabelsens tid, hvor den nuværende verden og dens orden blev til, om tidernes afslutning, hvor denne orden ødelægges, om overnaturlige væsener og guder, eller blot om handlinger der udspiller sig omkring religionens hellige personer. (66).

Centrale mytebegreber udpenslet i den gule ramme er Kosmologi, Teologi, Antropologi og eskatologi, og så kan man eller muntre sig med at læse 1. Mosebog, for her at indkredse de mytiske træk, dens kosmogoni eller antropogoni. Endelig skal der tages stilling til, hvordan tilstanden var før syndefaldet, og det var jo efter sigende en paradisisk tilstand, så den er ret ukendt for os alle sammen, og så skal der redegøres for forholdet til Gud i samme Paradis. Man må sige, at de unge gymnasieelever ikke bliver sparet for de store ord og spørgsmål, men kommer de helskindet igennem de mange og måske også til tider for mange spørgsmål, så er de godt rustet ud i religionsfaget. Gode aktuelle eksempler som terror og ondskab i verden bringes på bane, så det er oplagt at følge med i verdens begivenheder og lytte til diskussionerne om aftenen i Dead-line, hvis man vil være godt rustet til religionsfaget.

Syndebuk

Jeg fik en ny indsigt i Jesu rolle, da han blev betegnet som syndebukken over alle syndebukke. Normalt er en syndebuk sådan en rigtig levende buk, der sendes ud i ørkenen med alle de synder, som man forinden har bekendt og gerne vil rydde op i. Jeg har aldrig tænkt på Jesus som en syndebuk, men da han tager vores synder på sig og bliver ofret på korset langfredag herfor, så kan man egentlig godt betegne ham som syndebuk, eller som der står i bogen, så forstår man denne destruktive gruppemekanisme, hvor man ofrer en uskyldig.

Det var en af de meget kloge anskuelser, og klog bliver man på de mange begreber og forklaringer hertil. Der er nok nogen, der vil sige, at det kan man jo alt sammen google, men jeg vil sige, at bøger har en visdom med reelle kilder og gennemarbejdede teorier, som ikke altid findes på google, så lad begrebsnøglen låse stuereolen op, så dens visdom kan snige sig ind på enhver, der lukker bogen op.

Lise Søelund, idéhistoriker og forfatter